Heiko Pink Grapefruit Ginlikør 30,5%

Heiko Pink Grapefruit Ginlikør 30,5%

250.00 kr.

På lager

Få en ginlikør i verdensklasse med den unikke Heiko Hoos Pink Grapefruit, som er macereret med friske grapefrugtsaft og skal, samt citronmelisse. Den har indfanget både grapefrugtens aromatiske sødme, friske syre og unikke bitterhed. Det er en fantastisk oplevelse, som gør dit barskab rigere!

Bestil i dag til 250,- (Vi har fri fragt fra 500,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

Heiko Pink Grapefruit Ginlikør

Få en frisk og sødmefuld ginoplevelse med HEIKO PINK GRAPEFRUIT GINLIKØR, som på smukkeste vis har indfanget alle grapefrugtens smagsnuancer. Den giver både en naturlig og utrolig aromatisk sødme, masser af syre og friskhed, samt den særlige bitterhed, som den lyserøde citrusfrugt også rummer. Det er en ginlikør som ingen anden! Den har liv, dybde og kompleksitet og den kan både nydes rent, i G&T’er, samt i et utal af cocktails. Vi er sikre på, at den nok skal bringe lykke i enhver hjemmebar. Den her vil du ikke gå glip af! Bestil din flaske i dag til kun 250,- (Fri fragt fra 500) Og hvis du finder den til en billigere pris, så matcher vi altid prisen!

HEIKO PINK GRAPEFRUIT GIN er baseret på den lækre Heiko Hoos London Dry Gin – en relativt klassisk gin lavet på 15 forskellige botanicals. I den ellers færdige gin tilsættes der saft og skal fra friske, solmodne grapefrugter og de får selvskab af ekstra citronmelisse. De ekstra ingredienser får lov til at ligge og afgive smag og farve i cirka 2 uger inden ginnen filtreres meget grundig. Tilbage står en ginlikør på dejlige 30,5% alkohol. Og den giver os masser af sødme, syre samt den nødvendige bitterhed, som balancerer det hele. Et sommerligt mesterværk, som kan nydes hele året!

Det er den tyske enmandshær Heiko Hoos der står bag ginnen, som han laver i sit lille kælderdestilleri i Karlsruhe. Han laver alt med håndkraft og står selv for alle elementer i ginproduktionen. Og det hele foregår i mikrobatches – eksempelvis laves denne ginlikør i små batches på 100-130 flasker. Og hver enkelt flaske er individuelt nummeret af Heiko selv – med både batch- og flaskenummer.

Bemærk at flasken giver 0,5 liter grapefruit gin på 30,5% alkohol. Du finder også Heiko Hoos London Dry Gin, Heiko Hoos Reserve Gin, samt den røgede Heiko Hoos Lapsang Gin hos os.

Heiko Pink Grapefruit Smagsnoter:

Ginlikøren har en sart, gylden farve. I næsen får vi en mild duft, hvor de bitre og aromatiske noter fra grapefrugten skinner flot igennem – dog sammen med både enebær og yderligere citrusnoter fra citronmelisse og citron. På tungen er der gavmilde og ret intense noter af lyserød grapefrugt, som først og fremmest giver en sødmefuld og meget aromatisk smag – selvfølgelig også med masser af friskhed og syre. Teksturen er lys og blød. I eftersmagen kommer grapefrugtens mere bitre side mere til udtryk, mens sødmen falmer lidt. Dog fortsætter den klare og lyse syre med at dominere og den slutter ginlikøren af på en meget frisk måde.

Hvilken tonic skal jeg vælge til Heiko Hoos Pink Grapefruit?

Heiko selv opfordrer til at likøren drikkes rent. Men der er også masser af muligheder for at kombinere den med lækre miksere. Eksempelvis kan den give nogle fantastiske G&T’er –  vælg blot ikke en alt for tør tonic. Vi kan eksempelvis godt lide den med både Fever Tree Indian Tonic og Franklin & Sons Indian Tonic. Den er også rigtig sjov at bruge i cocktails, hvor den virkelig kan noget nyt!

Hurtig levering – fragt fra 39,-

1-2 dages sikker levering.

Fri fragt på ordrer over 500,-

Nemt og sikkert.

Vi matcher pris – altid billigst

Vi vil være billigst!