Reisetbauer Axberg Vodka 0,7 Liter

Reisetbauer Axberg Vodka 0,7 Liter

375.00 kr.

På lager

Østrigsk vodka fra den berømte destillør Hans Reisetbauer. Okay. Han er ikke kendt i Danmark (endnu). Men han laver rigtig god vodka!

Læs mere længere nede.

Reisetbauer Axberg Vodka

Bag REISETBAUER AXBERG VODKA står der én mand. Nemlig Hans Reisetbauer! En mand der ikke givergenklang i Danmark – men han er kendt og elsket i sit hjemland Østrig. Vi er dog sikre på at også danskerne vil elske han vodka, og derfor kan vi, som de første i landet, tilbyde dig REISETBAUER AXBERG VODKA. En absolut premium vodka fra Østrig, lavet med kærlighed, passion og håndværk.

AXBERG VODKA er lavet på vinterhvede af sorten mulan. For at sikre kvaliteten dyrkes al kornet på Hans Reisetbauers egne marker under personligt opsyn af ham. Den kostbare vinterhvede destilleres 4 gange og man bruger kun hjertet af destilleringen. Det vil sige at det kun er den reneste del af destillatet, der bruges, resten smides væk. Det koster på kvantiteten af produktion, men gør underværker for kvaliteten.

Vandet, som giver REISETBAUER VODKA  sin renhed, er næsten lige så lokalt som kornet. Det  kommer nemlig udelukkende fra alpekilder i Mühlviertel området, der, ligesom destilleriet, ligger i Oberösterreich. Der er tænkt over alle detaljer ved denne vodka.

Som navnet lidt afslører produceres vodkaen i et destilleri beliggende i den lille by Axberg i Østrig. Her har Hans Reisetbauer siden 1990 dyrket frugt og korn, som han på sit private destillere forvandler til premium spiritus.

For Hans Reisetbauer er det en kunst, et kald og et håndværk at producere spiritus og han går aldrig på kompromis med noget! Kun det bedste er godt nok til hans navn. Han slog for alvor sit navn fast i spiritusverdenen, ihvertfald den østrigske del af den, da han i 1995 vandt prisen “årets snaps”. Senere har han også vundet prisen som “Master Distiller of the year”. For det er langt fra kun snaps, som Hans Reisetbauer kan trylle med. Han producerer brændevin, frugtsnaps, mousserende vin, gin, whiskey og, vigtigst for os, også vodka.

Reisetbauer Axberg Vodka Smagsnoter:

Næsen er  let krydret og afslører også en let sødme. På tungen giver vinterhvede en stor fylde, med noter af ubagt brød. Langsomt træder en dybere og varmere smag frem, med noter af kaffe, vanilie og kakao. Det hele krydres af en let sødme, der dog ikke tager over. Teksturen er virkelig blød og meget behagelig. Eftersmagen er lidt mindre fyldig, men efterlader stadig en behagelig varme i munden.  En velbalanceret og meget vellykket vodka.

 

Hurtig levering – fragt fra 39,-

1-2 dages sikker levering.

Fri fragt på ordrer over 500,-

Nemt og sikkert.

Vi matcher pris – altid billigst

Vi vil være billigst!