Vi holder ferielukket fra d. 3. maj frem til d. 21. maj. Alle ordrer lagt i perioden afsendes den 22. maj.
Nordisk Gin Northstar Edition i Gaveæske
Nordisk Gin Northstar Edition i Gaveæske
450.00 kr.
Ikke på lager
Med inspiration fra en polarrejse, kærlighed til Nordjylland og fantastisk håndværk har Anders Bilgram skabt den unikke NORDISK GIN NORTHSTAR EDITION. En fantastisk blanding af nordjyske, skandinaviske og grønlandske botanicals giver en fantastisk velsmagende gin. Der indgår bland andet danske æbler, havtorn og hybenblade, kvanfrø fra Island, svenske multebær og så den særlige Rododendron Groenlandicum fra Grønland. Den kommer desuden i en flot gaveæske – og er oplagt som gaveide.
Bestil din flaske i dag til kun 450,- (Fri fragt fra 500,- Og 1-2 dages levering)
Nordisk Gin Northstar Edition 44,8%
Den betagende NORDISK GIN NORTHSTAR EDITION er en meget personlig gin skabt af Anders Bilgram. Den er inspireret af hans Polarrejse 2000, hans kærlighed til sin nordjyske hjemegn. Den smukke smag er skabt af en forunderlig blanding af botanicals fra Nordjylland, Skandinavien og Grønland. Der er bland andet brugt æbler, havtorn og hybenblade fra Danmark, islandske kvanfræ, svenske multebær og qajaasat fra Grønland. Det er en gin, som er sprængfyldt med florale elementer og den har en kompleks og dejlig sødmefuld smag. Den kan både nydes rent og give en fantastisk G&T. Og så kommer den i en flot gaveæske. Bestil din flaske i dag til 450,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere matcher vi prisen!
I år 2000 tog Anders Bilgram sammen med tre andre eventyrere på en arktisk ekspedition, som tog dem fra København til Grønland via Island og derefter nord om Canada, Alaska, Rusland og Norge tilbage til København. På rejsen blev han inspireret af den smukke og barske natur og fandt desuden spændende ingredienser i de arktiske egne. Og i NORDISK GIN NORTHSTAR EDITION smelter de forskellige smage og egne sammen i en smuk symfoni.
Ingredienserne i NORTHSTAR EDITION GIN destilleres i 3 separate batcher afhængig af, hvor lang tid de skal udlødes i destillatet og hvilken temperatur de skal destilleres ved. Eksempelvis har Anders Bilgram afsløret, at enebær, multebær og havtorn bliver udblødt i sammen og derefter destilleret sammen med hybenroseblade i en vapour-kurv. Magien foregår på et lille 200 liters kopper-pot-still og det foregår med håndkraft. Det tager lang tid og giver små batches, så der kommer kun cirka 3000 flasker til live pr. år.
Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter nordisk gin på 44,8 % alkohol. Og at vi også har destilleriets Sarek Edition og Edition Sloe i vores sortiment.
Nordisk Gin Northstar Smagsnoter:
Ginnen er helt klar – men ved fortyndning kan den blive en anelse uklar. I næsen får vi en ret kraftig og nærmest parfumeret duft med masser af florale noter. Særligt hybenrose træder fint frem. Desuden fine syrlige æblenoter og en vis tørhed fra enebærrene. På tungen er der også fuldt fart på smagene. Ligesom i næsen er der masser af floral sødme med noter af hyben, lavendel og havtorn. Kroppen er fyldig og har lette, herbale toner og også korndestillatet giver en fin smag. Enebærrene giver en fin fylde og tørhed til kroppen. Teksturen er dejligt blød og rund. Den lange og fyldige eftersmag er stadig ret floral men nu træder de syrlige toner for alvor frem. Til aller sidst bliver smagen mere tør og krydret med noter af peber, sort te og lakrids.
Hvilken tonic skal jeg vælge til Northstar Gin?
Det her er en gin, som du virkelig skal huske at smage rent – det kan den sagtens bære. Når du først har gjort det kan du begynde at tænke på tonic. Vi anbefaler at finde en flaske Oh-Deer Tonic frem og garnere din G&T med hindbær og/eller salvie. Men den går også rigtig fint med både Fever Tree Tonic og 1724 Tonic Water.