Windspiel Premium Dry Gin Navy Strenght
Vi er vilde med Navy Gin og vilde med Windspiel. Og vi er rigtig vilde med WINDSPIEL PREMIUM DRY GIN NAVY STRENGHT! Det siger måske næsten sig selv – men selvom vi havde høje forventninger til deres navy gin, så levede den mere end op til de høje forventnigner. Intens og blød smag med masser af fylde – det er bare godt! Nyd den i en G&T, hvor du vil have det klassisk – men samtidig godt vil have lidt ekstra fylde. Det er en super, luksusgin, som bare ikke skuffer! Bestil din flaske i dag til kun 435,- (Fri fragt fra 500) Og vi giver dig altid prisgaranti på den!
Man kan næsten ikke sige WINDSPIEL uden også at sige kartofler. Destilleriets historie og produkter hænger nemlig tæt sammen med den ydmige råvare. Alle destilleriets spiritusser af baseret på et kartoffeldestillat lavet af hjemmedyrkede kartofler. Og kartofler ligger dybt i brandets DNA.
WINDSPIEL GIN er nemlig inspireret af den prøjsiske konge Frederik d. 2 og hans særlige “Kartoffelbefehl” fra 1746. Et dekret som skabte grobund for kartoflens indtog i Tyskland.
WINDSPIEL MANUFAKTUR ligger i Eifel i det vestlige Tyskland – et område med vulkansk jord, hvor kartofler stortrives! Og derved udgører de en oplagt ingrediens i destilleriets produkter!
Nåh.. Og nu handler det altså om WINDSPIEL PREMIUM DRY GIN NAVY STRENGHT GIN. En over-proof udgave af destilleriets prisvindende Premium Dry Gin. En klassisk gin med en floral tone fra lavendel.
Flasken indeholder 0,5 liter Navy Strength Gin på dejlige 57% alkohol. Vi har Danmarks største udvalg af gin og vodka fra Windspiel Manufaktur. Og vi give dig altid prisgaranti!
Windspiel Navy Strenght Gin Smagsnoter:
I næsen får vi en ret intens og ganske fyldig duft, hvor noter fra bløde enebær, frisk citrus og grønne urter smelter sammen. Den høje alkoholprocent giver en god varme og styrke og man fornemmer en let syre fra selve kartoffeldestillatet. På tungen får vi en intens smag med gavmilde noter af enebær og kardemomme. Deres varme fylde brydes af dejlige lavendelnoter og ret gavmilde citrusnoter. Teksturen er decideret fløjlsblød og meget lækker. I eftersmagen får de gavmilde enebærnoter selskab af ingefær og kanel, som byder ind med en god dybde og en lækekr varme. Strejf af lavendel og citrus lander den lange og fyldige eftersmag.
Hvilken tonic skal jeg vælge til Windspiel Navy Strength?
Destilleriet laver faktisk sin helt egen tonic, der hedder Windspiel Tonic. Den er desværre ikke tilgængelig i Danmark. Men bare rolig – vi har naturligvis alternative anbefalinger klar til dig. Vi foretrækker ginnen med en mere frisk tonic, som godt må have et strejf af sødme. Vi anbefaler at prøve den med Goldberg Indian Tonic! –Og den er også god med en helt klassisk Indina Tonic – eksempelvis Franklin & Sons Indian Tonic. Som garnish anbealer vi appelsinskal – helt klassisk!