Soplica Mirabelle Vodka 30%
Vi kan ikke få nok af lækre vodkalikører og derfor har vi netop taget SOPLICA MIRABELLE VODKA hjem til det. Det er faktisk vores 11. variant af Soplica, som vi har fået hjem. Og som så mange gange før finder du kun denne vodkalikør hos os. Og som altid er smagen helt i top med en likør fra Soplica og denne gang er det den fantastiske Mirabel, som får lov til at spille en velfortjent hovedrolle. Der er masser af smag og masser af sødme. Du kan nyde den rent, bruge den i desserter eller trylle med den i cocktails. Bestil din flaske i dag til kun 175,- Og vi har fri fragt fra kun 500,-
Soplica er kendt langt ud over Polens grænser for deres fantastiske vodkalikører. Gang på gang forvandler de nemlig naturens gaver til lækker likør. Og med deres SOPLICA MIRABELKOWA VODKA er turen kommet til mirabellen, som vi også kender her i Danmark. Den bærer det latinske navn prunus cerasifera men er også kendt som kirsebærblomme. Og det beskriver ret godt dens smag – den smager nemlig som en udsøgt kombination af blomme og kirsebær.
SOPLICA MIRABELLE VODKA laves som nævnt i Polen med klassiske teknikker og godt håndværk. Og flasken er udelukkende fyldt med naturlige råvarer – og det kan smages!
Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter mirabelle vodka på 30% alkohol. Og du finder de andre 10 varianter af Soplica Vodka her.
Soplica Mirabelkowa Smagsnoter:
Denne lækre vodkalikør har en smuk, ravgylden farve med ret mørke toner. I næsen får vi en rund, blød og ret intens sødme, som har tydelige blommenoter med et frisk twist. På tungen får vi først en lys og nærmest frisk smag inden mere mørke, dybe og først og fremmest søde noter kommer frem. Mirabellerne virker naturlige og giver den velkendte bløde smag, som mange elsker. I eftersmagen får vi udover den dejlige sødme også en let mandelagtig bitterhed, som giver et lækkert modspil til den lidt tunge sødme.
Nyd den rent, brug den i madlavning eller eksperimenter med den i cocktails.