Meget traditionel polsk ufiltreret vodka lagret på egetræstønder.
Læs mere længere nede.
SIWUCHA VODKA er det nærmeste du kommer en ægte, klassisk polsk vodka! På den hjemmebrændte måde!
SIWUCHA betyder faktisk “grålig” (af det polske siwy) Det er det traditionelle navn for polsk hjemmebrændt vodka. Navnet kommer fordi denne drik ofte var uklar i farven fordi der blev tilsat urektificeret vodka. Navnet er kendt over det meste af østeuropa – og i Rusland er det blevet brugt nedsættende om vodka.
SIWUCHA er også blevet brugt som brand navn af en polsk vodka der blev produceret lige inden 1. verdenskrig. Vodkaen og flasken nød stor popularitet og blev fremstillet indtil 2. Verdenskrig brød ud. Derefter forsvandt den simpelthen fra markedet.
Det var først i 1996 at Elzbieta Goldynka fra Polmos destilleriet i Zielona Gora genskabte den klassiske SIWUCHA VODKA. Den blev lavet specielt til 50 årsdagen for destilleriet. Ud fra overlevende arkivmateriale lykkedes det Elzvieta Goldynka at finde frem til den oprindelige opskrift. Desværre holdes detaljerne hemmelige og vi får kun det mest basale at vide om vodkaen.
SIWUCHA VODKA er primært lavet på rug, men der tilsættes også en smule urektificeret bygspiritus. Til sidst tilsættes en smule slåen og forskellige skovbær. Det hele lagres på egetønder i 30 dage. Dette giver vodkaen en smule farve, samt en meget dyb smag. Til sidst tilsættes kildevand fra Zielona Gora bjergene.
Flasken er en eksakt kopi af flasken fra før 1. Verdenskrig. Den skriger af retro, og er smuk i sin enkelthed. Flasken er forseglet med traditionel voks.
Hver enkelt flaske er nummeret. Det er limited edition retro vodka!
SIWUCHA VODKA er det nærmeste man, lovligt ihvertfald, kan komme på ægte hjemmebrændt polsk vodka.
I næsen får man en udtalt sødme samt en kraftig varme fra spiritussen. På tungen fylder rugen og byggen rigtig meget, den har virkelig en fyldig krop. Efterhånden tager sødlige og mørke smage over, og giver en næsten cognacagtiv dybde. Eftersmagen er lang og meget varm.
Vi anbefaler at man serverer Siwucha let afkølet i store glas. Server den til en god frokost eller en anden særlig lejlighed. Hvis du vil bruge den i en cocktail giver den også en rigtig lækker dirty martini.