Rock Rose Holy Grass Vodka
Fra smukke Dunnet Bay i det nordligste Skotland får du den unikke ROCK ROSE HOLY GRASS VODKA. En af de mest specielle og samtidig lækre vodkaer, som vi nogensinde har prøvet! Det er Skotlands bud på en Bisongræs Vodka – og så lige med et ekstra og meget velsmagende twist. Farligt letdrikkelig og forførende lækker. Og så kan vi ret godt lide den unikke lerflaske. På alle måder et godt køb. Bestil din flaske i dag til kun 330,- (Fri fragt fra 500,- Og 1-2 dages levering) Og vi giver dig altid prisgaranti!
ROCK ROSE HOLY GRASS VODKA er inspireret af den polske Zubrowka Vodka og opkaldt efter den magiske ingrediens – bisongræs. Kært barn har nemlig mange navne og i Skotland kender de den som Holy Grass. Den unikke ingrediens giver en skøn friskhed og en “grøn” sødme til vodkaen. Det fungerer bare godt – og det her er måske den bedste af slagsen vi har smagt!
ROCK ROSE VODKA er lavet med det fineste skotske korn og så forfines den med unikke ingredienser! Udover bisongræs så tryller destilleriet også med kanel og æbler. Det lyder lidt funky – men det smager virkelig godt! Vodkaen destilleres i forskellige trin både med Holy Grass og Kanel. Og så bliver vodkaen vapour-infused med æblejuice lavet af Highland-æbler fra Black Isle Berries nær Inverness. Resultatet er en velbalanceret og frisk vodka, som smager af én til!
Produktionen foregår med håndkraft på det lille Dunnet Bay Distillers, som nok mest er kendt for deres dejlige gin. Men men deres HOLY GRASS VODKA brager de altså også ind i vodkaverdenen! Hov, vi glemte næsten at fortælle at deres hellige græs til vodkaen bliver indsamlet i den skotske natur – helt med håndkraft og intet andet.
Den fine vodka kommer desuden i en unik lerflaske. Det skiller sig ud og ser samtidig ret eksklusivt ord. Du får meget for pengene med denne vodka!
Bemærk, at den smukke lerflaske indeholder 0,7 Liter Vodka på 41,5%. Vi har også destilleriets lækre Rock Rose Gin og den unikke Rock Rose Citrus Coastal Gin på lager til dig!
Rock Rose Vodka Smagsnoter:
I næsen får vi straks en frisk og mild sødme med strejf af vanilje. Bisongræsset giver en umiskendelig og meget indbydende duft. På tungen før vi friske noter fra bisongræsset krydret med en sprød og mild sødme fra æblerne. Det smaget helt fantastisk! Den lækre krop har også noter af kamille og naturligvis en mild vodkafylde. Teksturen er virkelig blød og lækker. Og i den unikke og meget bløde eftersmag får vi – udover den dejlige, grønne friskhed også en let krydrethed og dejlige noter af vanilje. Unik og dejlig!
Nyd den med frisk æblejuice eller prøv den i en Dunnet Donkey med Ginger Ale og Limesaft! Men pas på – det er virkelig godt!