Mermaid Tears Vodka
Vi har ikke selv mobbet nogle havfruer – men MERMAID TEARS VODKA er faktisk lavet på ægte havfrue-tårer. Det skulle i hvert fald være forklaringen på at denne vodka er fyldt med glitter og glimmer. Udover havfruetårer er vodkaen også laves på fransk hvede. Og den smager faktisk rigtig godt – og havfruetårer er nok ikke så salte, for det er altså en mild og ren vodka. Det er en olagt gaveide til både vodka- og havfrueelskeren. Skal du prøve noget helt unikt? Bestil din havfruevodka i dag til kun 275,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere, så matcher vi altid prisen!
Vi vil helst ikke tale om, hvordan mn får havfruerne til at græde. Vi vil helst heller ikke tale om, hvordan man fanger havfruerne. Vi vil hellere tale om, hvor godt den glitrende MERMAID TEARS VODKA smager – og hvor flot den unikke og skinnende flaske ser ud. Og vi lover at vi aldrig selv kunne finde på at få en havfrue til at græde!
Når du ryster flasken forvandler vodkaen sig til en diset, glitrende støvstorm, hvor havfruetårernes glitter svæver smukt rundt!
Udover havfruetårer er vodkaen også lavet på fransk korn (vi gætter på, at det drejer sig om hvede). Kombinationen af korn og havfruetårer giver en meget delikat vodka, som har en mild sødme i sig. Og glitteret fra havfruetårerne får både selve vodkaen og de drinks du laver med den til at se ekstra lækre ud!
Hvor tapningen af havfruetårer foregår ved vi ikke, men firmaet bag holder til i England.
Bemærk at flasken indeholder 0,5 liter havfrue-vodka på 40% alkohol. Og ingen HAVFRUER kom til skade under produktionen af denne vodka!
Mermaid Tears Vodka Smagsnoter:
Næsen er mild og let og afslører en svag og mild sødme. På tungen giver en mild hvedefylde masser af plads til en blød og nærmest frugtig sødme. Det er meget delikat, mildt og letdrikkeligt. Teksturen er meget blød og rigtig lækker. I eftersmagen kommer der mere varme frem – men der er stadig en umiskendelig frugtig sødme, som jo næsten må komme fra havfruetårerne!