Ny premium vodka fra Baskerlandet, som du kun finder hos os.
Læs mere længere nede.
Vi har været i det rå og vilde Baskerland, hvor vi har fundet JACKAL VODKA. Det er en lækker og ærlig vodka, som holder hvad den lover. Den er mild og indbydende, men smager stadig af noget. Både smag og udseende er stilren og klassisk. Kort sagt – vi synes det er en rigtig god vodka til en meget fin pris.
JACKAL VODKA er baskisk! Den er lavet af baskere i Baskerlandet. Og af baskiske råvarer.
Det er mikro-destilleriet BASQUE MOONSHINERS der fremstiller JACKAL VODKA. Det er et lille familieejet destilleri, som er baseret på bedstefaderens fortid som moonshiner i de baskiske bjerge. Kombinationen af bedstefaderens gamle teknikker og en nok-konform tilgang til vodka har vist sig at være rigtig god. Destilleriets produkter har allerede vundet mange priser og sælges i mere end 15 lande. Destilleriet ligger i byen Araba i det nordvestlige Baskerlandet og alle råvarer til vodkaen kommer fra det lokale område.
Den er produceret baseret på et triple-destilleret korndestillat. Det er lavet på en blanding af rug- og hvedesorter, som selvfølgelig er dyrket lokalt. Destillatet tilsættes frisk kildevand fra de omkringliggende bjerge. Til sidst filtreres det hele grundigt – og vodkaen er klar.
Vi har ikke kunnet finde ud af hvor navnet og logoet kommer fra, men vi er vilde med looket.
Flasken indeholdet 0,7 liter vodka på 40% alkohol.
Fra samme destilleri har vi deres flagskib – den lækre og fyldige Basmoon Vodka på lager til jer.
Næsen besidder en rigtig fin syrlighed, som virkelig fremstår indbydende. På tungen giver kornet en tør og fyldig bund, som også afslører en frugtagtig sødme. Syrligheden fra næsen bliver langsomt stærkere, hvilket balancerer godt i forhold til sødmen. Eftersmagen er mild og tør.
Det er en vodka som både kan drikkes rent eller bruges i cocktails.