Lækker nyhed fra Finland. Gustav Blueberry smager af naturlige blåbær og kan gøre enhver til vodkadrikker.
Læs mere længere nede.
GUSTAV BLUEBERRY VODKA er et nyt skud på stammen fra de hæderkronede Lignell & Piispanen. Den giver dig en eksplosion af frugt og smag, men har stadig bevaret essensen af vodka.
Denne flavoured vodka er så at sige lillebror til den kendte og elskede Gustav Vodka. Hvor den neutrale Gustav Vodka har en mild og neutral smag er der med GUSTAV BLUEBERRY VODKA virkelig skruet op for smagene!
Den er lavet ud fra den klassiske Gustav Vodka – og basen er altså en neutral vodka lavet på korn. Til denne neutrale vodka tilsættes en essens udvundet fra blåbær. Til sidst filtreres vodkaen omhyggeligt sådan at alle urenheder forsvinder og vodkaen opnår en helt klar farve.
Blåblærrene der bruges til GUSTAV BLUEBERRY VODKA vokser vildt nord for polarcirklen. Det kolde og barske klima giver nogle ufatteligt velsmagende blåbær. Desuden får de en udpræget syrlighed der giver en rigtig god balance til sødmen. En fantastisk råvare som Lignell & Piispanen formår at udnytte til fulde.
Det er tydeligt at Lignell & Piispanen har en kærlighed til den finske natur og til vodkaens traditionsrige håndværk. De behandler råvarerne med dedikation, omhyggelighed og passion – og derfor formår de et skabe et smukt og velsmagende naturprodukt.
Vi har selvfølgelig også den klassiske Gustav Vodka og den nye Gustav Dildvodka på lager.
Allerede i næsen træder blåbærren meget tydeligt frem. Man får kraftige noter af naturlige blåbær og fornemmer virkelig sødmen fra bærrene. På tungen er den meget blød og mild. Det er bærrene der dominerer smagen, men balancen mellem sødme og syrlighed gør at den ikke bliver alt for sød. Man mærker også hele tiden styrken fra vodkaen og en vis fylde fra kornet. I eftersmagen får man en fin skarphed og varme fra vodkaen – de sødlige noter følger med helt til slut.
Du kan både servere Gustav Blueberry som en afkølet aperitif eller bruge den som mikser til friske sommerdrinks. Kun fantasien sætter grænser!