Ferdinands Saar Quince Gin 30%
Her får du en spændende nyfortolkning af den klassiske Sloe Gin. FERDINANDS SAAR QUINCE GIN er nemlig inspireret af den sødlige slåengin – men istedet for slåen får den sin sødme fra kvæder. Det er en meget lækker og helt unik ginlikør, som er lavet helt uden sukker – al sødmen kommer fra de modne, håndplukkede kvæder. Deres QUINCE GIN er baseret på deres prisvindende Saar Dry Gin, hvor i kvæder udblødes i hele 6 måneder. Det giver en unik smag, som virkelig er interessant – både at nyde rent og bruge i masser af cocktails. Bestil din flaske i dag til kun 350,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere, matcher vi prisen!
FERDINANDS SAAR QUINCE GIN er som nævnt lavet som en hyldest til den klassiske Sloe Gin. Men det er en meget moderne fortolkning, hvor kvæde får lov til at levere smag og sødme. Det foregår ved at håndplukkede kvæder af sorten Muskatelle, udblødes i destilleriets dry gin i hele 6 måneder. Derved afgiver de masser af smag, farve og sødme. Og der tilsættes intet sukker eller andet – det hele er naturlig smag!
Basen for FERDINAND’S SAAR QUINCE GIN er som nævnt destilleriets Dry Gin – og det betyder at der indgår mere end 30 forskellige botanicals. Vi vil ikke nævne dem alle, men der indgår bland andet: Enebær, Lavendel, Slåen, Hyldeblomst, Kvæde, Humleblomst, Ingefær og Rosenblade. Det giver ginnen er kompleks smag, som desuden sørger for at kvædens sødme ikke bliver alt for dominerende. De mange ingredienser udblødes i et korndestillat, som folkene bag også selv laver – af korn, som dyrkes rundt om destilleriet! Og så må vi ikke glemme at ginnen infuseres med Rieslingvin.
Produktionen af FERDINANDS QUINCE GIN foregår stadig som et samarbejde mellem Avadis Destilleriet og Forstmeister Geltz-Zilliken Vingården, som leverer den Rieslingvin der infuseres i ginnen. Avadis står for selve destilleringen, som foregår på et 150 liters kobber pot-still – både som traditionel potdestillering og vapour-destillering alt efter hvilke botanicals, der er tale om.
Den smukke og meget imponerende flaske er bibeholdt og deres ginlikør er også forseglet med en korkprop.
Bemærk at denne flaske indeholder 0,5 liter kvædegin på 30% alc. Vi har selvfølgelig også den roste og prisvindende Ferdinand’s Saar Dry Gin og deres White Vermouth på lager til dig.
Ferdinands Saar Quince Gin Smagsnoter:
Farven er gylden med ravtoner. I næsen får vi en dejlig frisk og sød duft med klare frugtnoter, hvor kvæde selvfølgelig står i centrum. Vi får også en mild varme ned noter af enebær, florale noter af lavendel og hyldeblomst samt fine citrusnoter. Desuden sødmefulde noter af honning. På tungen får vi også masser af sødlige noter af kvæde – men kroppen er meget kompleks. Udover den udprægede sødme kan vi nemlig også smage vin, hyldeblomst, lavendel og en ret tilbagetrukket enebær. Der er mange smagsindtryk og de er ret svære at beskrive. Teksturen er meget blød og lækker. I eftersmagen kommer enebærren lidt tydeligere frem med det sker sammen med citrusnoter, hvilket giver en balanceret fylde, som stadig lader kvæden være i centrum. Til sidst gør noter af honning at det sødlige indtryk bliver endnu tydeligere.
Hvilken tonic skal jeg vælge til Ferdinans Quince Gin?
I en G&T er en af vores klare favoritter Thomas Henry Tonic Water men den er også rigtig god med Aqua Monaco Tonic Water – som garnish anbefaler vi en skive æble eller pære. En anden oplagt mulighed for denne ginlikør er en lidt anderledes Martini eller en Gin Fizz.