Broken Bones Old Tom Gin 45% – 0,5 Liter

Broken Bones Old Tom Gin 45% – 0,5 Liter

375.00 kr.

På lager

Forkæl dig selv med den unikke, bløde og lækre Old Tom Gin fra Broken Bones. Det er en luksuriøs flaske, som efter destillering er sødet med lokal lindeblomsthonning – og så bliver den lagret på egetræsfade for at runde smagen perfekt af.

Bestil til kun 375,- (Vi har fri fragt fra 500,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

Broken Bones Old Tom Gin

Helt frisk fra destilleriet kan vi stolt præsentere den helt nye BROKEN BONES OLD TOM GIN. Vi er faktisk de første uden for Slovenien, som kan tilbyde denne lækre og bløde, sødmefulde gin. Broken Bones har forfinet deres London Dry Gin – og skabt en Old Tom Gin i absolut verdensklasse. Lokal slovensk lindeblomsthonning giver en unik, floral sødme, som yderligere fremhæves af en kort lagring på egetræsfade. Den er farligt god – både rent og i cocktails! Bestil din flaske i dag til kun 375,- (Vi har fri fragt fra 500) Og du finder kun denne gin hos os!

Er du ligesom os typen, der synes at en Old Tom Gin skal have en mærkbar sødme? Så vil du uden tvivl blive glad for BROKEN BONES OLD TOM GIN. Den har nemlig masser af sødme, hvilket gør den meget velegnet i alle gincocktails, der kræver sukkersirup – og den kan du nu nærmest udelade!

Sødmen kommer som nævnt fra slovensk lindeblomsthonning, som tilsættes destilleriets prisvindende London Dry Gin. Og honningen giver en unik fylde og sødme, som giver et floralt og aromatisk skær til ginnen. For at runde ginnen yderligere af, samt skabe blød fylde til kroppen, så bliver ginnen fadlagret. Det foregår på nye egetræsfade og lagringen tager kun få uger. Det er dog nok til at give ginnen en let gylden farve og en ekstra dimension til smagen.

Udover honning indeholder ginnen også disse ingredienser: Enebær, Hybenrose, Lindeblomst, Koriander, Kardemomme, Lakridsrod, Orrisrod, Angelikarod, citronskal, samt en række ingredienser, som destilleriet ikke afslører.

Bemærk at flasken giver dig 0,5 liter old tom gin på varme 45% alkohol. Lad dig endelig også friste af Broken Bones Dry Gin, Broken Bones Navy Gin, Broken Bones Sloe Gin eller Broken Bones Dragon Gin.

Broken Bones Old Tom Gin Smagsnoter:

Ginnen har en let gylden farve fra fadlagringen og så er den let uklar grundet honningen. I næsen får vi både en fin og blød fylde fra enebærrene og dybe ege-agtige noter fra fadlagringen. Den bløde og varme duft rummer også sødmefulde honningnoter. På tungen mærker man straks honningen, som giver en lækker sødme, der giver en aromatisk og floral tone til ginnen. Den blide og bløde krop har varme noter af enebær og egetræ, som nærmest fremhæver sødmen. Teksturen er utroligt blød og lækker. I eftersmagen Fortsætter sødmen med at forkæle ganen – og citrustoner giver en lysere afslutning.

Hvilken tonic skal jeg vælge til Broken Bones Old Tom?

Den kan sagtens sippes rent – og så er den fantastisk i ALLE old-tom-cocktails! I en G&T er den heller ikke dum – særligt ikke, hvis du mikser den med en tonic, som er til den mere tørre side. Prøv den eksempelvis med Imperdibile Dry Bitter Tonic eller Gents Tonic Water.

Hurtig levering – fragt fra 39,-

1-2 dages sikker levering.

Fri fragt på ordrer over 500,-

Nemt og sikkert.

Vi matcher pris – altid billigst

Vi vil være billigst!