AQVA LVCE Navy Strenght Gin
Det her er en nyhed, som vi har sukket efter – og endelig er AQVA LVCE NAVY STRENGHT GIN landet. Og det er ikke kun den smukke flaske og det dejlige indhold, som gør denne gin speciel. Den er utrolig eksklusiv, idet der kun er fremstillet 3000 flasker på verdensplan – og her i Danmark har vi kun fået sølle 300 flasker. Så vi vil råde dig til ikke at vente alt for længe, hvis du vil have fingrene i den her. Udseendet er lige så smukt og unikt som i deres almindelige udgave, men smagen er blevet mere intens og alkoholprocent har fået et godt nøk opad. Du kan bestille din flaske i dag til kun 525,- inklusiv levering. Og finder du den billigere, så matcher vi prisen!
AQVA LVCE NAVY STRENGHT GIN er inspireret af italieneren Anntonio Padovan, som også har lavet de kobberkedler, som ginnen destilleres i. Det lå dog ikke i kortene at han skulle gå ginnens vej, da han under 1. verdenskrig lavede og udlagde søminer. Men under krigen fik han for første gang smagt denne fantastisk drik og efter krigen brugte han sin erfaring til at producerer kobberkedler. Og det er meget passende at denne gin har sloganet ”Stop the war and drink gin”. Inspirationen fra krigen og søminerne kan eksempelvis ses på flasken unikke prop.
Når søminerne eksploderede om natten, fik de vandet til at lyse. Og derfor hedder denne gin også skinnende vand – eller AQVA LVCE på italiensk.
Som vi ofte ser med Navy Strenght Gin, så er den baseret på deres almindelige udgave – ”bare” med højere alkohlprocent og et andet blandingsforhold mellem ingredienserne. Det betyder også at AQVA LVCE NAVY STRENGHT GIN er lavet på de samme 12 ingredienser som forgængeren. Det drejer sig om Enebær, Gyvel, Vild Timian, Iris, Havtorn, Hybenrose, Angelikarod, Ensian, Spidskommen, Humle, Laurbærblade og Korianderfrø. De bliver udblødt i 14 dage, hvorefter de bliver destilleret på et af Antonios 100 år gamle kobberkedler. Til sidst hentes der kildevand ind fra Dolomitterne og ginnen blendes ned til sine voksne 57% alc.
Det er i den italienske by Treviso nær Dolomitterne at produktionen af AQVA LVCE NAVY STRENGHT sker. Og det er det familieejede destilleri Distilleria dell’Alpe der på to antikke 100-liters kobberkedler skaber ægte magi. Og de har masser af erfaring og viden, for de har været i gamet siden 1948.
Bemærk at denne flaske rummer 0,7 liter gin på 57% alkohol. Og du finder også deres ”normale” Aqva Lvce Gin i vores store sortiment.
AQVA LVCE Navy Strenght Gin Smagsnoter:
Ginnen er helt klar og strålende. I næsen får vi en intens og dejlig duft, hvor særligt friske og sprøde grannoter skiller sig ud. Vi får også herbale, urtede noter, som sammen med alkoholen giver en fin varme. På tungen får vi først en mild og let smag med en floral og grøn fylde fra de italienske urter. Kroppen bliver dog hurtigt mere varm og urtet ligesom vi også får nærmest balsamiske noter frem. Humlen giver os en meget interessant syre, som går flot sammen med de urtede noter fra timian og gyvel. Teksturen er utrolig blød, rund og meget lækker. Den intense, lange og ret gavmilde eftersmag er dejligt kompleks. Enebær, ensian, laurbær og strejf af spidskommen giver en fyldig, varm og let krydret smag, som komplimenteres fint af havtorn, hybenrose og humle.
Hvilken tonic skal jeg vælge til AQVA LVCE Navy Strenght?
En intens og relativt fyldig gin som denne har godt af lidt modspil. Derfor anbefaler vi at prøve den med Fever Tree Mediterranean Tonic, Aqua Monaco Herbal Tonic eller Wild Botanical Tonic. Og så er den også rigtig lækker i en Negroni sammen med sød vermouth og en god amaro. Og det finder du også masser af hos os!