Vor Icelandic Gin
Hvis du elsker det rå Island vil du sikkert også elske VOR ICELANDIC GIN – den er nemlig lavet 100% med islandske ingredienser og råvarer – bland andet mos, birkeblade, grønkål, tang og kragebær. Det er ideen om at et terroir har særlig indflydelse på ingrediensernes smag – og at eksempelvis dansk og islandsk mos skulle smage forskelligt. Og med den grundtanke har folkene bag ginnen travet øen tyndt efter særlige, islandske smage. Resultatet er helt unik og helt ulig alle andre gin vi har smagt. Enhver ginnørd skal altså have smagt denne gin mindst en gang i sit liv! Bestil din flaske i dag til kun 370,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere, matcher vi altid prisen!
Rejsen mod VOR GIN startede i 2009, hvor 3 brødre sammen med deres far satte sig for at lave ægte islandsk spiritus. Udgangspunktet var korn fra familiens gård og råvarer fra naturen omkring dem. Og vi er glade for, at de endte med at skabe en islandsk gin til os.
VOR ICELANDIC GIN er hurtigt blevet populær og det har betydet at familien faktisk ikke kan dyrke korn nok selv og derfor må købe fra nabogårdene. Men alle ingredienserne er stadig enten dyrket økologisk eller plukket vildt på Island. Og i ginnen indgår der følgende 9 ret unikke islandske ingredienser: Kragebær, Birkeblade, Mos, Tang, Grønkål, Rabarber, Angelikarod, Timian og Enebær.
De udblødes i et destillat baseret på byg, som både dyrkes, maltes, fermenteres og destilleres af familien selv. Alt bliver lavet fra bunden! Derfor kan de også kun producere cirka 500 flasker af gangen.
Navnet VOR betyder forår på islandsk – og det er valgt fordi det netop er det islandske forår, der har inspireret til ginnen.
Bemærk at denne flaske indeholder 0,7 liter islandsk gin på 47% alkohol.
Vor Icelandic Gin Smagsnoter:
Ginnen er helt klar. I næsen får vi en ret fyldig og nærmest tung, maltet duft, hvor der også blander sig strejf af røgede noter. Tydelige noter af enebær, timian og ingefær giver en god fyldig duft, som dog også giver plads til en mild floralitet. En meget atypisk næse, som nærmest minder om genever. På tungen får vi også en tydelig maltethed fra korndestillatet, som også afslører en frugtig sødme. Det følges af bløde noter af kragebær og rabarber, som begge rummer både sødme og syre. Det er en meget kompleks krop, som er svær at beskrive – men hold da op den er god. Teksturen er virkelig blød og luksuriøs. I eftersmagen kommer et mere herbalt udtryk frem, hvilket skubber den bæragtige sødme og rabarberens friskhed lidt i baggrunden. Men der er stadig gavmilde noter af kornets maltethed, hvilket er med til at gøre det til en rigtig god sippegin, som sagtens kan drikkes rent.
Hvilken tonic skal jeg vælge til Vor Gin?
Den er meget spændende sammen med tonic – det lader nemlig en mere botanisk og mindre maltet smag træde frem. Vi anbefaler at mikse den med en mild og frisk tonic – prøv den for eksempel med Fever Tree Tonic Water, Franklin & Sons Tonic eller 1724 Tonic. Med rosmarin eller timian som garnish kan man yderligere få florale noter frem.