Ungava Gin 43,1%
Her får du den arktiske UNGAVA GIN, som er lavet på 6 arktiske planter, der bliver håndplukket af inuitter i det rå og kolde nordlige Canada. Den er let genkendelig på sin unikke farve – og det er i hvert fald den eneste neongule gin, som vi kender til. Farven får den fra multebær og kragebær og i det hele taget sætter de arktiske ingredienser virkelig deres præg på ginnen. Smagen er mild og dejligt floral og aromatisk – perfekt til G&T. Bestil din flaske i dag til kun 275,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere matcher vi prisen!
Selvom farven er utraditionel er UNGAVA GIN lavet på traditionel manér – det vil sige small batch destillering på kobber pot-stills. Men ingredienserne er også utraditionelle: Vilde Hyben, Kragebær, Labradorte, Multebær, Nordlige Enebær og Arctic Blend. De håndplukkede og særligt udvalgte planter og bær giver en helt særlig aromatisk og floral krop til ginnen. Det er et udtryk som man ikke finder andre steder og det er virkelig en arktisk gin!
UNGAVA GIN er på alle måder et produkt af den arktiske natur og den lokale inuitiske kultur. Både flaskens design og indhold er lavet ud fra inuitiske traditioner – og for at give tilbage til lokalsamfundene får de del i overskuddet. Navnet UNGAVA kommer fra en canadisk halvø, hvor størstedelen af ingredienserne kommer fra – plukket af lokalbefolkningen, der består af 90% inuitter. Ungava-halvøen får både midnatssol og nordlys og det helt specielle klima skaber nogle særlige smage og udtryk.
Bemærk at denne flaske indeholder 0,7 liter arktisk gin på 43,1% alkohol.
Ungava Gin Smagsnoter:
Ginnen har en nærmest neongul farve. I næsen får vi en dejlig blanding af tørre enebær og florale, blomstrede noter, hvilket er meget lækkert og indbydende. På tungen giver de arktiske bær og planter en dejlig og klar floral sødme, som dog også giver en vis fylde til ginnen. Kroppen er aromatisk og relativ tør – der er bland andet noter af grøn te. Teksturen er lys og fin. Eftersmagen er ret kompeks og giver desuden en fin varme. Enebærrene træder tydeligere frem med tørre og let bitre noter. En sart syrlighed med strejf af tranebær og en uplacerbar floral sødme følger ginnen til det sidste.
Hvilken tonic skal jeg vælge til Ungava Gin?
Alene med sin unikke farve skaber den en mindeværdig G&T – men smagen er helt med. Vi anbefaler at prøve den med 1724 Tonic Water. Det giver en frisk G&T med fine florale noter. Derudover er den rigtig dejlig med Fentimans Connoisseurs Tonic eller den almindelige Fentimans Tonic.