Studer Gold Gin 40% i Gaveæske

Studer Gold Gin 40% i Gaveæske

500.00 kr.

Ikke på lager

Vi har fundet den ultimative luksusgin til dig. Studer Gold Gin, som kommer i en fantastisk flaske, hvor der både er et bjerg og 24 karats guldflager i. Den perfekte gave til en ginnørd, som skal have noget helt specielt. Du finder den kun hos os!

Bestil din flaske i dag til kun 500,- inkl. levering (1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

Studer Gold Gin 0,7 Liter – 40%

Hvis du elsker luksus, gin og guld, så har vi fundet flasken til dig. STUDER GOLD GIN er en ypperlig og meget luksuriøs premium gin fra Schweiz, som imponerer på både smag, udseende og x-factor. Ginnen kommer i verdens nok smukkeste ginflaske, hvor der er et bjerg inden i og rundt om bjerget svæver der guldflager i 24 karats guld. Der medfølger en endda en eksklusiv, gylden gaveæske, hvilket gør denne flaske til oplagt gaveide til ginnørden, der troede at han havde alt. Den smukke flaske er fyldt med en lækker og ret klassisk Dry Gin, som smager rigtig godt i en G&T med den schweiziske Gents Tonic. Bestil din flaske i dag til kun 500,- inkl. levering. Og finder du den billigere, matcher vi prisen!

Det er svært at få øjnene fra den smukke og eksklusive STUDER GOLD GIN – for flasken er virkelig smuk og virkelig unik. Inde i flasken kan man se og mærke det ikoniske bjerg Matterhorn. Det hele er selvfølgelig lavet i glas og kvaliteten er vanvitttig høj – det er virkelig flot håndværk. Og som prikken over i’et svæver der masser af 24 karats guldflager rundt i flasken. Og for at toppe det hele medfølger der også en eklsusiv gaveæske i flot kvalitet – der er tænkt over det hele her!

Indholder i den smukke STUDER GOLD GIN er også rigtig godt. Det er en klassisk men også ret frisk Dry Gin, hvor noter af lavendel giver en floral og let herbal fylde. Den er rigtig dejlig at nyde i en klassisk G&T, hvis du ellers kan nænne at drikke den.

Hvordan STUDER GOLD GIN får sin dejlige smag er familiedestilleriet ikke meget for at afsløre. Faktisk løfter de kun sløret for 6 botanicals – og vi tror altså at der er nogen flere i. Men dem vi kender er er Enebær, Citrongræs, Kubeberpebre, Lavendel, Korianderfrø og Ingefær. Vi ved dog at alle ingredienser udblødes i en tripledestilleret kornalkohol, som destilleriet også selv fremstiller. Selvfølgelig med lokalt dyrket korn. Ginnen blendes ned til sin alkoholstyrke på 40% og det foregår med vand fra en nærliggende alpekilde.

STUDER GOLD GIN kommer til verden i den idylliske schweiziske landsby Escholzmatt og destilleriet ligger endda med udsigt direkte til de schweiziske alper. Mere idyllisk bliver det ikke. Eller jo, måske. Destilleriet er et familieforetagende, som har lavet spiritus siden 1883. Og i takt med at yngre kræfter i familien har tager over, er fokuset flyttet lidt væk fra de traditionelle frugtsnapse og der er kommet mere fokus på vodka og særligt gin. Udover Studer Gin producerer destilleriet også de fantastiske Swiss Highland Gin.

Bemærk at denne flaske indeholder 0,7 liter gin guldgin på 40% alc,. Vi har også deres klassiske
Studer Gin, samt både deres Studer Vodka og Studer Gold Vodka i vores faste sortiment.

Studer Gold Gin Smagsnoter:

Farven er krystalklar men guldflager giver et gyldent skær til ginnen. I næsen får vi en ret klassisk og relativt enebærdomineret smag, hvor noter af ingefær og kubeberpebre giver en varm og krydret tone. Den løftes dog igen af aromatiske og friske strejf af citrus og citrongræs. På tungen giver noter af enebær og citrongræs en interessant og meget harmonisk fylde, hvor let bitre og tørre noter flot komplimenteres af citrongræsseret aromatiske syrlighed. En floral sødme, hvor særligt lavendel er tydelig giver ginnen en mild tone og lader også en brødagtig fylde fra korndestillatet leget med. Teksturen er dejlig blød og rund. I den meget elegante og ret milde eftersmag er enebærrene stadig dominerende sammen med den krydrede og let kandiserede ingefær. Til allersidst vinder syrligheden dog frem og afslutter ginnen med et friskt pust.

Hvilken tonic skal jeg vælge til Studer Gold Gin?

Der er mange muligheder med en klassisk gin som denne. Vi synes det er oplagt at mikse den med en schweizisk tonic – og den passer rigtig dejligt sammen med Gents Swiss Tonic. Som garnish vil vi anbefaler en skive agurk eller lavendel.

Hurtig levering – fragt fra 39,-

1-2 dages sikker levering.

Fri fragt på ordrer over 500,-

Nemt og sikkert.

Vi matcher pris – altid billigst

Vi vil være billigst!