Så fik vi fingrene i endnu en unik vodkaminiature. Denne gang er det den fantastiske Stoli Elit Vodka, som er skrumpet. Den fine miniature er så fin og lækker – en meget eksklusiv lille gaveide!
Bestil til kun 49,-
Læs meget mere længere nede!
Så har vi endnu engang fundet rigtig kræs frem til dig. Den smukke STOLICHNAYA ELIT MINIATUREVODKA er nemlig noget helt særligt. Ikke kun er den fyldt med lækker, lækker vodka – den unikke miniatureflaske er også noget af det vildeste, som vi har set. Det er en tro kopi af den store flaske – og den fremstår om muligt endnu mere eksklusiv og lækker som miniature. Og fik vi sagt, at du kun finder den hos os? Bestil i dag til kun 49,-
Selve vodkaen er lavet med vinterhvede, som tripledestilleres. Derefter sker der noget ret unikt – inspireret af gamle russiske vodkaopskrifter. Vodkaen fryses nemlig ned til -18 grader i minimum 8 timer. Ved denne temperatur filtereres vodkaen gennem aktivt kul. Det giver en unik renhed og en meget smooth fornemmelse, når vodkaen drikkes.
Hveden til STOLI ELIT MINIATUREVODKA kommer fra Tambov-regionen i det sydlige Rusland, hvor den næsten sorte jord er fed og frodig.
Produktionen foregår dog ikke i Rusland. I stedet foregår det på det hæderkronede og ikoniske Rigas Balzams i Letland. Det er så at sige en rest fra både det sovjetiske og det præsovjetiske imperie – og man ændrer jo ikke på en opskrift der fungerer!
Bemærk, at den fine lille miniatureflaske indeholder 5cl vodka på 40% alkohol. Er det for lidt, så har vi også Stoli Elit 0,7 Liter på lager til dig – og den giver vi dig prisgaranti på!
I næsen får vi en let og sart fylde med friske strejf af citrus og antydningen af tranebær. Man fornemmer naturligvis også en tør varme fra hvededestillatet. På tungen får vi en mild og sart fylde med en let, frisk sødme. Kroppen er rund og meget blød og smooth. I eftersmagen får vi mere varme og fylde men også bløde noter af både frisk anis og dyb lakrids.