Six Dogs Honey Lime Gin
Så er der igen spændende ginnyt fra Sydafrika. SIX DOGS HONEY LIME GIN er det nyeste skud på stammen fra det prisvindende sydafrikanske destilleri. Det er en sommeragtig gin, hvor aromatiske, bittersøde limenoter får en dosis blød kærlighed fra frisk honning. At kombinere limefrugt og honning – det fungerer bare rigtig godt og det er en meget vellykket smagskombination. Brug den når din G&T skal være lidt ekstra frisk og forfriskende. Endnu et pletskud fra Six Dogs. Bestil din flaske i dag til kun 449,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere, så matcher vi ALTID prisen til dig!
Vi kan takke den sydafrikanske birednings-organisation Bee Smiths for at vi nu kan få fat i SIX DOGS HONEY LIME GIN. Organisationen redder bier ved at flytte dem fra byer og ud på landet i fredelige omgivelser. Og de spurgte om ikke Six Dogs – de ligger laaaangt ude på landet – ville tage imod nogle bistader. Og det ville de heldigvis gerne.
Lynhurtigt blev Charles Bryant fristet til at inkorporere honningen i deres ginproduktion – og han begyndte at eksperimentere.
Nær bistaderne har destilleriet deres egen lille citruslund – og Charles Bryant fik lyst til at kombinere aromatiske limefrugter med deres egen honning. Så limefrugternes destilleres sammen med enebær og en række hemmelige ingredienser – og så tilsættes der en smule honning til sidst.
Ginnen har gavmilde enebærnoter og masser af aromatiske, friske limenoter – og så kommer honningen ind med en blid og sart, men dyb sødme. Det fungerer rigtig godt i en G&T!
Vi er vilde med historien bag Six Dogs. Hele projektet startede i et gammelt hundeskur med en hjemmelavet kedel. Og derfor er ginbrandet netop opkaldt efter familiens seks hunde. Og i dag er de altså for længst vokset ud af hundehuset!
Vi har i øvrigt lades os fortælle at destilleriers seks hunde meget hurtigt lærte, at det var en god ide at holde afstand til bierne!
Bemærk, at flasken indeholder 0,7 liter gin på 43% alkohol – og der medfølger en flot gaveæske os os finder du også altid Danmarks største udvalg af Six Dogs Gin – og vi giver dig altid prisgaranti på dem!
Six Dogs Honey Lime Gin Smagsnoter:
Den grøngyldne gin har en klar aromatisk friskhed fra limefrugten krydret med deres bittersøde karakter. Desuden er der gavmilde noter af sprøde enebær, mens honningen ikke træder udpræget frem. På tungen er det igen limen der først træder frem. Masser af aromatisk friskhed og en sprød bitterhed, som dog løftes af sarte, sødmefulde strejf af floral honning. Enebærrene er fint tilstede i forhold til at give kroppen noget klassisk ginfylde. Teksturen er meget blød og smooth.
Hvilken tonic skal jeg vælge til Six Dogs Honey Lime?
Miks den med en klassisk indian tonic som Fever Tree Indian Tonic og som garnish er det lækker med limeskal eller en skive tørret lime. Simpelt og lækkert.