Siegfried Rheinland Dry Gin 41%
Tyskland fortsætte med at imponere med unikke gin – og den dejlige SIEGFRIED RHEINLAND DRY GIN er ingen undtagelse. Det er en moderne og meget lækker gin, som giver os en kompleks og frisk smag med masser af florale noter, hvor særligt lindetræsblomsten skinner igennem. Den er lavet på i alt 18 botanicals, hvoraf størstedelen dog er hemmelige. Den er på kort tid blevet meget populær i Danmark – og den er både dejlig at nyde rent og i en G&T. Bestil din flaske i dag til kun 350,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere matcher vi prisen!
SIEGFRIED RHEINLAND GIN er opkaldt efter sagnhelten Siegfried fra operaen Nibelungens Ring. Og da lindetræet (og dets blomster) spiller en vigtig rolle i historien – skulle de selvfølgelig indgå i denne gin. Inspirationen fra operaen ses også i flasken flotte design og det lindetræ, som pryder etiketten.
Hvordan ginnen præcis laves holdes ret hemmelig. Så vi ved kun at der samlet indgår 18 botanicals i SIEGFRIED GIN – men folkene bag giver os kun navnet på de fem. Det er – Enebær, Lavendel, Timian, Bitter Appelsin og så selvfølgelig Lindetræsblomst. Alle andre detaljer holdes helt hemmeligt.
Dog ved vi at ginnen har en meget regional profil – hvilket også forklarer navnet RHEINLAND DRY GIN. Det kommer både til udtryk i, hvor ingredienserne kommer fra, samt at ginnen bliver produceret i Eifel. Det er en lille by i det vestlige Tyskland. Destilleret her produceret spiritus siden 1925 – og særligt de seneste år, har de vundet mange priser for deres produkter.
Bemærk at flasken indeholder 0,5 liter Rheinland Dry Gin på 41% alkohol. Fra samme producent har vi også den unikke Encore Vodka på lager til dig.
Siegfried Gin Smagsnoter:
Ginnen er krystalklar. Næsen er ret floral med let sødlige noter af lindetræsblomst og lavendel, ligesom der er en del herbale noter, hvor særligt den let sødlige kardemomme viser sig. Derudover er der friske grannoter og fine citrusnoter. På tungen får vi først ret tydelige grannoter, som dog hurtigt mildnes af en dejlig, floral sødme. Den fyldige krop har en fin herbal fylde med noter af bland andet timian og kardemomme. Der er også masser af aromatisk syre til stede, og netop kombinationen af syre og sødme gør ginnen meget mild og let at drikke. Teksturen er klar, lys og blød. I den ret lange eftersmag giver enebærrene nu en mere krydret og varm smag, ligesom der er fine strejf af anis og orrisrod. Der er dog hele tiden masser af floralitet og en mild sødme til stede.
Hvilken tonic skal jeg vælge til Siegfried Gin?
Det her er en af vores klare favoritter, når det gælder G&T – og vi har efterhånden prøvet den med mange forskellige tonic. Vores umiddelbare favoritter er 1724 Tonic Water og Aqua Monaco Dry Tonic. Hvis du virkelig vil nørde med denne gin kan du lade dig inspirere af denne video, hvor to tyske ginentusiaster tester ginnen med 8 forskellige tonic.