Nikka Coffey Vodka 40% i Gaveæske
Vi har været helt i Japan for at finde NIKKA COFFEY VODKA til jer. Nogle af jer kender måske navnet Nikka, fra deres fantastiske whiskyer. Men nu har de endelig brugt deres ekspertise til også at producere vodka. De har skabt en unik og meget velsmagende lille perle, som enhver samler bør eje. Den er først lige blevet lanceret og du kan derfor blive en af de første, der får lov til at smage denne lækre japanske vodka.
Det er en længere historie at forklare hvordan NIKKA COFFEY VODKA bliver lavet. Men I skal selvfølgelig have den alligevel. Vodkaen er lavet på majs og maltet byg. Men de to kornsorter destilleres separat, hvorefter de blandes – det præcise blandingsforhold er hemmeligt. Derefter blendes det ned til 40% alc. Hvorefter der filtreres igennem aktivt kul fra hvidbirk.
Produktionen af NIKKA COFFEY VODKA foregår selvfølgelig i Japan, nærmere bestemt på øen Hokkaido. Og NIKKA VODKA destilleres altså på det særlige Coffey still, som blev opfundet i 1830 af den fransk irske opfinder Aeneas Coffey. Det nye still gav mulighed for at producere bedre spiritus til færre penge – og hvem kan ikke lide det? I dag bruges det over hele verden til både vodka, gin og whiskey.
Nikka Destilleriet er først og fremmest berømte for deres whisky, som de eksporterer til hele verden. Destilleriet blev grundlagt helt tilbage i 1934. De har i dag to destillerier, samt flere andre produktionsfaciliteter hvor de lagrer whiskey, påfylder flasker og så videre.
Bemærk at flasken indeholder 0,7 Liter japansk vodka på 40% alc.
Nikka Coffey Vodka Smagsnoter:
Næsen er utrolig blød rund og rig, med fine sødlige noter og strejf af syrligt malt. På tungen får vi meget tydelige men milde noter af byg, sammen med sødlige noter fra majsen , som nærmest er floral i sit udtryk. Teksturen er næsten uhyggelig blød og smooth. Eftersmagen er let og ret kort. En let varme træder frem, men stadig med fine søde og syrlige noter til at løfte den.