Nemiroff Original Vodka 40% 1,0 Liter
Ukraine er fyldt med vodka, men hvad drikker de selv? Svaret er NEMIROFF ORIGINAL VODKA – en af Ukraines mest elskede og bedst sælgende vodkaer. Det er en klassisk, ukrainsk vodka, som er tilsat en smule honning og spidskommen. Det giver en fantastisk smag, som man kan nyde igen og igen. Her er den endda i nyt og flot design, der gør vodkaen meget mere eksklusiv! Bestil din flaske i dag til kun 199,-
NEMIROFF ORIGINAL VODKA er lavet på hvede, som der gror masser af i Ukraine og så er den tilsat honning og spidskommen. De to smagsgivere har virkelig betydning for smagen – på tungen giver det en dyb sødme og i eftersmagen giver spidskommen en fin krydrethed. Det er også ganske traditionelt at tilsætte små smagsgivere til ukrainsk vodka. Vodkaen blendes ned til en alkoholstyrke på 40% med ultra-rent kildevand fra en dyb, lokal brønd.
NEMIROFF VODKA kommer fra Ukraine – nærmere bestemt byen Nemyriv, som ligger i det centrale Ukraine. Byen har også givet navn til vodkaen og så ligger den i sortjordsbæltet, som har noget af verdens aller bedste hvede. Destilleriet har et kæmpe sortiment af vodkaer og denne udgave blev introduceret til markedet i 1999 og bliver i dag solgt til mere end 50 lande. Brandet er faktisk et af Ukraines aller største eksportsucceser.
NEMIROFF ORIGINAL VODKA kommer i en firkantet flaske i flot kvalitet. Det sorte label og de gyldne detaljer er holdt diskret og passer fint til vodkaens smag og historie.
Bemærk at flasken indeholder 1,0 Liter ukrainsk vodka på 40% alkohol. Vi har også de luksuriøse Nemiroff Lex Vodka og Nemiroff Lex Ultra Vodka i vores faste sortiment.
Nemiroff Original Vodka Smagsnoter:
Næsen er dejlig varm og let krydret med noter af peber og spidskommen. På tungen får vi først en tydelig fylde fra hveden inden en dyb sødme træder diskret frem. Det er en fyldig krop, som har fine noter af ristet korn. Teksturen er ret blød og har en let fedme. Eftersmagen er ret varm og kompleks. Den har fine noter af fennikel, peber og spidskommen. Det giver en krydret og varm smag, som dog fremstår afrundet.
Nyd den rent – let afkølet (og gerne sammen med mad) eller miks den med din favorit mikser. Vi er afsindigt vilde med den i en cosmopolitan.