Naud Gin 44% – 0,7 Liter

Naud Gin 44% – 0,7 Liter

275.00 kr.

På lager

Her får du en fantastisk fransk perle fra NAUD (Noble and Unusual Distillery). Det er en dejlig floral og mild gin, som dog også rummer en fin krydrethed. Den bliver lavet på et lille, hemmeligt destilleri, som er indrettet i en antik vandmølle. Den er rigtig dejlig i en mild og floral G&T.

Bestil din flaske i dag til kun 275,- (Vi har fri fragt fra 500,- Og 1-2 dages levering)

Læs meget mere længere nede.

Naud Gin 44%

Fra et unikt destilleri får du en unik gin. For NAUD GIN er på mange måder noget særligt. Den florale og dog krydrede gin, som virkelig kan noget i en G&T, kommer nemlig i en helt unik og meget smuk og eksklusiv flaske. Den lever til fulde op til navnet NOBLE and UNUSUAL GIN – det er nemlig faktisk det, som navnet står for. Det er en dejlig gin, som du bestemt bør overveje at prøve!  Bestil din flaske i dag til kun 275,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere, så matcher vi altid prisen!

Udover en smuk flaske og god smag er der også en ret fed historie bag NAUD GIN. Den bliver nemlig lavet på en opskrift, som oprindeligt blev skabt af den nuværende destillatørs tipoldefar – Emile Perrier. Af forskellige årsager fik han dog aldrig sat ginnen i produktion. Men ud fra en bevaret opskrift er det lykkedes tipoldebarnet at får flasken sat i produktion med næsten 100 års forsinkelse.

Og NAUD GIN er lavet 100% efter den oprindelige opskrift, som i øvrigt holdes meget strengt hemmeligt. Smagen kommer fra 12 botanicals, som udblødes i mellem 7 og 12 dage inden de vapourdestilleres af flere omgange på traditionelle kobberkedler. Vi kender ikke til en eneste af ingredienser – men smagsmæssigt er hibiscus meget svær at overse. Og ginnen har en floral sødme men gemmer også på en krydret og kompleks krop. Den er super lækker og den kan virkelig noget i en G&T.

Den smukke og ret anderledes ginflaske passer perfekt til flaskens historie. Den er nemlig både gammeldags og nyskabende på én og samme tid. Det er i hvert fald en flaske, som vi gerne vil have stående fremme i vores hjemmebar.

Selvom det i dag er 5 generation, som står bag NAUD GIN har der været en del år, hvor destilleriet har ligget øde hen. Det blev oprindeligt grundlagt i 1923 og flyttede i 1936 ind i den ikoniske vandmølle, hvor det også genåbnede i 2017. Det skjulte og nærmest hemmelige destilleri ligger i en antik vandmølle på den lille ø Pithiers. Det bliver simplelthen ikke mere idyllisk end det!

Bemærk at flasken indeholder 0,7 liter gin på 44% alc. Vi har også destilleriets prisvindende Naud Vodka på lager til dig.

Noble and Unusual Gin Smagsnoter:

Ginnen er helt klar. I næsen får vi en meget elegant duft, som fremstår mild og floral. Den blomstrede og ret friske sødme følges af syrlige noter fra grape og lime. På tungen er de florale noter det første vi møder – og særligt hibiscus giver en markant og ret gavmild sødme med masser af blomsternoter. Kroppen fremstår meget frisk med syrlige noter fra lime, korianderfrø og meget aromatisk grapefrugt. Langsomt bliver kroppen mere varm og en smule tør i og med milde noter af enebær, kanel og kardemomme kigger let frem. Teksturen er lys og blød. I eftersmagen forvandler den florale sødme sig til at give et mere krydret og herbalt udtryk. Det understøttes af mere tydelige noter af enebær, kubeberpebre, kardemomme og anis. Dog er der også stadig en fin syre til stede. En meget kompleks og meget interessant gin.

Hvilken tonic skal jeg vælge til Naud Gin?

Der er mange muligheder her. Hvis man vil gå i en mere floral og sødlig retning med sin GT, så er Goldberg Hibiscus Tonic er fantastisk valg. Det er virkelig en G&T, som kan noget specielt. Derudover er den ret spændende med Fentimans Rose Lemonade.

Hurtig levering – fragt fra 39,-

1-2 dages sikker levering.

Fri fragt på ordrer over 500,-

Nemt og sikkert.

Vi matcher pris – altid billigst

Vi vil være billigst!