Casa Mariol Vermut Negre
Vi er hoppet med på vermouthbølgen og har fundet CASA MARIOL VERMUT NEGRE frem til dig. Det er en fantastisk rød vermouth fra Spanien, hvor du får en helt unik kvalitet og smag til prisen. Den er fantastisk at nyde rent eller bruge i cocktails. Og så kommer den også i en ret fed flaske! Du får en hel liter til kun 160,- (Vi har fri fragt fra 500) Og finder du den billigere matcher vi prisen!
På trods af navet CASA MARIOL VERMUT NEGRE er der her tale om en rød vermouth, men farven er faktisk næsten sort. Vermouthen er lavet på macabeo-druer, som ofte er blevet brugt til Cava. Men her gælder det altså en vermouth. En drik, som virkelig er begyndt at blive populær igen.
CASA MARIOL RØD VERMOUTH laves ved at Macabeo-vine tilsættes gær og fermenteres ved lav temperatur på ståltanke. Vinen tilsættes umodne valnødder, samt hemmelige planter og urter, som vokser vildt i Mataranna området. Derefter lagres vermouthen efter solera metoden – og har maksimalt ligget på træfade i 6 måneder. Særligt valnødderne er med til at give vermuthen, sin unikke, mørke farve.
Smagsmæssigt er CASA MARIOL NEGRE aromatisk og intens men er ikke så bitter, som man nogle gange kan opleve. I stedet har den en kompleks og let sødlig smag, som gør den velegnet til at nyde rent eller eksempelvis i en negroni.
Produktionen foregår i den lille spanske landsby Batea, som ligger i Katalonien. Byen har i århundrede været kendt for sin vinproduktion. CASA MARIOL har en historie der går tilbage til 1945 og den dag i dag er den stadig familiejet, med grundlæggerens børnebørn som drivkraft i dag. Området som CASA MARIOL ligger i, har et tørt middelhavsklima med kalkholdige jordarter, som giver perfekt grobund for at lave rigtig gode vermouther.
Bemærk at flasken indeholder 1,0 liter sort vermouth på 15% alkohol.
Casa Mariol Vermut Negre Smagsnoter:
Farven er utrolig mørk, ja nærmest sort faktisk. Næsen har en kompleks og rig duft, hvor særligt appelsin, timian og bynke træder frem – selvfølgelig sammen med ret klare vinnoter. På tungen er den først overraskende frisk og let men langsom kommer den aromatiske og herbale fylde mere frem. Dog er der tydelige appelsinnoter som giver en frisk syre og en let og aromatisk sødme, som går godt til druenoterne. Teksturen er fin og blød. I eftersmagen kommer de bitre og varme noter mere frem og særlig bynke, umodne valnødder og rosmarin er klare i smagen.
Den er rigtig dejlig at nyde rent med is og en skive appelsin. Men vores favorit er at bruge den i en Negroni.