Absolut Miami Edition Vodka
Her får du den meget specielle og nu også meget sjældne ABSOLUT MIAMI EDITION VODKA – en sjælden sag, som blev lanceret i 2012. Dengang som den 6 i Absoluts By-Serie, hvor de lod sig inspirere af verdens storbyer – inspirationen kommer både til udtryk i smag og udseende af flasken. Og den pulserende festby Miami fik dem til at tilsætte passionsfrugt og appelsinblomst til deres vodka og derved skabt de en eksotisk vodka, som er perfekt at bruge i cocktails. Det er et rigtigt samlerobjekt, som man næsten ikke nænner at åbne – selvom den er virkelig god! Bestil din flaske i dag til 700,- inklusiv levering. Det her kan blive en god vodkainvestering!
Som nævnt har Absolut tilføjet passionsfrugt og appelsinblomst til deres klassiske opskrift. Og på den måde fanger de byens strande og natliv og kombinerer det smukt med deres kendte vodka. Vi er vilde med at ABSOLUT MIAMI EDITION VODKA ikke bare er en ny flot flaske – men også en helt ny smagsoplevelse. Og siden den blev lanceret i 2012 er den også blevet populær – og ikke kun i Miami men i hele verden.
Vi er virkelig vilde med looket på ABSOLUT MIAMI VODKA – den har fået hele armen med farver, liv og sommer. Det er en rigtig eye-catcher og det har været med til at gøre flasken så populær (og derfor også sjælden). Vil den ikke se godt ud hjemme hos dig?
Bemærk at denne flaske indeholder 1,0 liter limited edition vodka på 40% alkohol.
Absolut Miami Vodka Smagsnoter:
I næsen får vi en meget tydelig sødme, samt en lækker og blød sødmefuld friskhed fra passionsfrugten. Det fremstår meget lækkert og indbydende med en god balance mellem syre og sødme. På tungen får vi en mild fylde fra kornet, som dog hurtig drukner i aromatiske og syrlige noter af lime, appelsin og mandarin. De bliver igen overtaget af passionsfrugten, som virkelig giver en gavmild og ret eksotisk sødme og syrlighed. Teksturen er lys og blød. I eftersmagen bliver smagen mere dæmpet og de florale noter kommer mere tydeligt frem.
Den er meget lækker i eksempelvis en Cosmopolitan eller en Martini – og den kan give et dejligt skub til stort set enhver god vodkacocktail.