Russian Standard

Russian Standard

Russian Standard Vodka

Efter kommunismens fald i Rusland var Russian Standard en af de allerførste producenter, som formåede at skabe produkter, der blev populære i Vesten. Og de formåede at skabe et unikt brand, som igen (ganske fortjent) fik russisk vodka, til at blive omtalt positivt og som noget eksklusivt og luksuriøst. Væk var de mange, lange år, hvor vodka fra Rusland blev set som noget billigt sprøjt. Så vi kan på mange måder takke Russian Standard for, at have skabt vejen for senere russiske eksportsucceser i vodkaverdenen.

Russian Standard har opnået deres unikke succes af flere årsager. For det første har de grundlagt et moderne destilleri, som lader dem producere store mængder vodka i høj kvalitet – og til en meget venlig pris. Og lige så vigtigt har de formået at skabe et eksklusivt russisk brand, som bygger på en meget positiv historisk periode i Rusland.

Russian Standard Destilleriet

Det blev grundlagt i 1992 og ligger i Sankt Petersborg. Og hele historien bag brandet tager også udgangspunkt i byens prægtige historie. Det bygger nemlig på den tid, hvor Sankt Petersborg var hovedstad i det russiske imperie. Og det var en tid hvor luksus og overflod sagtens kunne måle sig med, og nok også overgå, de fineste hoffer i Europa. Med smukt design og god historiefortælling har Russian Standard formået at skabe en bindeled mellem datidens luksus og en moderne, eksklusiv stil.

Destilleriet producerer flere forskellige vodkaer. Selvfølgelig er de nok mest kendt for deres klassiske Russian Standard Vodka. Men de har også lavet nogle ekstra lækre udgaver til de mere kræsne vodkadrikkere. Vores personlige favorit er nok deres Imperia Vodka med deres Platinum Vodka lige bagefter.

Russian Standard og deres Limited Editions

Efter succesfuldt at have udviklet et unikt fast sortiment af vodkaer i forskellige prisklasser, lancerede destilleriet i 2014 deres Folklore-Serie. En række Limited Editions, som er inspireret af russisk folklore og særligt halvglemte russiske håndværkstraditioner. Det har manifesteret sig i en række meget smukke flasker, som viser hvad Rusland kan byde på. Eksempelvis er deres Pavlovo Posad Edition Vodka inspireret af et særligt sjal, som kun produceres i Pavlovo Posad. Og deres Cloisonne Edition Vodka er inspireret af en særlig form for smykkeproduktion, som særligt blev brugt ved det russiske hof. Indtil videre har destilleriet produceret 5 Limited Edition Vodka i serien, hvoraf vi stadig har de 4 til salg. Og vi er selvfølgelig meget spændte på, hvad de tager udgangspunkt i, når de skal designe deres næste lancering.

Viser alle 7 resultater