Moonshine

Moonshine

Moonshine

Selvom vi er specialiserede i Vodka, så banker vores hjerter også for MOONSHINE. Det er nemlig svært at stå for den unikke forhistorie, som denne særlige form for spiritus har. Og vi har fundet nogle af de mest autentiske flasker moonshine, som der findes. Eller… Måske er det dumt at kalde dem flasker – for de kommer selvfølgelig i klassiske syltetøjskrukker lige som de gjorde under forbudstiden i USA.

Og selvom der ikke er tale om en klassisk vodka, så synes vi at de i smag og udtryk minder en hel del om hinanden. Og derfor har vi valgt også at tilbyde dig nogle lækre flasker ægte Moonshine. Og vi har fundet nogle spændende brands, med en lang historie bag sig. Vi vil nemlig have en så autentisk og ægte smagsoplevelse som muligt. Og det får man efter vores mening eksempelvis med både Midnight Moon og Ole Smoky, som begge er lavet på gamle familieopskrifter. Og begge produkter er først i nyere tid blevet lovlige.

Hvad er Moonshine?

Det spørgsmål vil vi gerne besvare for dig. Lad os starte med den juridiske definition. I følge amerikansk lovgivning så er Moonshine en “klar og ulagret whisky, som ofte laves på majs”. Lovgivning udelukker dog ikke, at man kan lave det på andre råvarer end majs.

Men det er måske nok sjovere at kigge på, hvordan denne type spiritus har fået det særlige navn – for hvad har måneskin med det hele at gøre?

Navnet opstod under forbudstiden i USA (1920-1933). I denne periode var det ulovligt at fremstille spiritus og derfor blev Moonshine lavet ude i små hytter under måneskinnet. Kun sådan kunne de undgå at blive opdaget.

Men selvom navnet først kom for cirka 100 år siden, så er selve drikken noget ældre. Den opstod nemlig allerede i starten af 1800 tallet, hvor man særligt i det store og øde bjermassiv Appalacherne, begyndte at producere en ulagret, klar form for whiskey. Og populariteten og udbredelsen har langsomt spredt sig over hele verden.

Og i dag kan man også finde Moonshine, som produceres uden for USA. Et godt og meget velsmagende eksempel på det er O’Donnell Moonshine, som kommer til verden i Tyskland.

Hvordan drikker man Moonshine?

Traditionelt drikkes den selvfølgelig rent – og gerne direkte fra bøtten. Men… Ligesom selve kategorien udvikler sig er der også kommet mange spændende bud på både moderne og klassiske cocktails med moonshine. Og herunder finder du nogle af vores favoritter. Og det er faktisk vildt nem at mikse med den.

En ægte klassiker er bare at mikse den med cola – simpelt men lækkert.

Prøv den helt enkelt med masser af is og en sødlig Ginger Ale.

Eller lav en sydstatsklassiker og miks den med hjemmelavet iste – overvej lidt frisk lime og honning også.

Og så har vi læst en spændende opskrift, som vi vil dele. Prøv den i en White Julep med masser af frisk mynte, lidt kildevand og sukker.

Viser alle 4 resultater