Green Mark Vodka
Green Mark Vodka
Green Mark Vodka
Hvis du skal have god russisk vodka til en skarp pris, så er en flaske fra Green Mark Vodka et rigtig godt bud. Og det er en af de vodkaer, som russerne selv drikker meget af. Og det siger jo en hel del. Og vi kan selvfølgelig tilbyde dig det fulde sortiment fra dem – og vi giver dig naturligvis prisgaranti på det hele!
Green Mark er en sand institution, når det gælder russisk vodka. Brandet opstod helt tilbage i Sovjetunionens unge dage i 1920’erne. Markedet var oversvømmet af dårlig vodka, hvilket der selvfølgelig måtte gøres noget ved. Derfor blev det grønne mærke indført. Det skulle stå som markør for, at kvaliteten var officielt godkendt. Det er en historie, som de fleste ældre russere kender.
Men brandet som vi kender det i dag opstod først efter Sovjetunionens kollaps. De gamle opskrifter og kvalitetskrav blev gravet frem fra de sovjetiske arkiver – og sådan genopstod denne unikke vodka.
Den fås i tre forskellige varianter, som hver især byder på dejlig smag. Der er deres klassiske Wheat Vodka, den lidt sødere Rye Vodka og den bløde og runde Cedar Nut Vodka.
Hvor bliver Green Mark Vodka produceret henne?
Det bliver de selvfølgelig i Rusland. Hvor ellers? Nærmere bestemt sker det i den lille by Pushkino, som ligger lige uden for Moskva. Destilleriet hedder Topaz – og de er et af Ruslands største vodkaproducenter. De er desværre meget hemmelighedsfulde om, hvordan de producerer disse vodkaer. Men fair nok. Det er vel en form for sovjetisk statshemmelighed eller noget.
Viser et enkelt resultat