The Lakes Gin 43,7% 0,7 Liter
Fra noget af Englands smukkeste natur får du her den prisvindende THE LAKES GIN. En klassisk men dejligt frisk gin, som er lavet på mere end 10 botanicals og 5 af dem er plukket og samlet i The Lakes Districtet. Der indgår bland andet cumbriske enebær, havtorn, mynte, mjødurt, lyng og blåbær. Det giver en gin, som er nem at bruge i G&T’er. Og så kommer den i en flot gaveæske. Bestil din flaske i dag til 350,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere matcher vi prisen!
THE LAKES GIN er selvfølgelig opkaldt efter The Lakes District. Et naturskønt område i det nordlige England. Og ginnen er som nævnt lavet med 5 unikke botanicals, som netop er fundet vildtvoksende i The Lake District. Det er Cumbriske Enebær, Mjødurt, Havtorn, Mynte og Engelske Blåbær. Enebærrene giver sprøde grannoter, mens de andre ingredienser giver ginnen en helt unik floral sødme og en aromatisk og frisk syrlighed.
THE LAKES GIN er samlet lavet med 14 botanicals. De bliver udblødt i et hvededestillat i 24 timer, hvorefter de destilleres på et 1200 liter skotsk produceret kobber-pot-still. Det giver batchstørrelser på omkring 2000 flasker. Til sidst blendes THE LAKES GIN ned med krystalklart vand fra Derwent-floden.
Produktionen foregår på´The Lakes Destilleriet, som er et moderne destilleri indrettet på en gammel victoriansk gårdejendom. Derfor bruger de eksempelvis gamle kostalde som lagerrum – og de har også indrettet smagelokaler og endda en restaturant. Så det skulle bestemt være et besøg værd!
Bemærk at flasken indeholder 0,7 liter gin på 43,7% alkohol. Fra samme destilleri har vi også Explorer Gin og The Lakes Vodka på alger.
The Lakes Gin Smagsnoter:
Farven er helt krystalklar. I næsen får vi utroligt lette og sprøde noter af enebær sammen med en aromatisk syrlighed med noter af lime. På tungen får vi en frisk og elegant smag. Klare noter af enebær, sødmefulde noter af lakrids og masser af citrusnoter med masser af aromatisk smag. Teksturen er helt straight og sprød. Eftersmagen er meget velbalanceret og rigtig fin. Der er stadig fine og friske noter af enebær – og samtidig masser af dejlig syrlighed. I eftersmagen kommer de florale noter meget mere frem. Det er særligt havtorn og mjødurt, der smager igennem.
Hvilken tonic skal jeg vælge til The Lakes Gin?
Det er en gin der er let at bruge i en G&T. Den går nemlig rigtig godt til de fleste klassiske tonic, især med de mere syrlige varianter. Vi anbefaler derfor at mikse den med Fever Tree Tonic eller 1724 Tonic Water.