Roku Gin 43%
Den smukke ROKU GIN er noget helt særligt – og det mærker man straks. Og det hele gør op i en højere enhed med denne gin – udseende, smag og historie. Ginnen får sin unikke og markant japanske smag fra 6 specielle ingredienser fra Japan. Der indgår bland andet to slags te, sakurablomster og yuzu. De er med til at give den en mild og syrlig smag med en fin herbal fylde. Det er en meget lækker gin at eksperimentere med og den giver nogle unikke G&T-oplevelser. Bestil din flaske i dag til kun 259,- (Fri fragt fra 500) Og finder du den billigere matcher vi prisen.
ROKU GIN er på alle måder japansk – og det kan også smages. Udover 8 klassiske giningredienser er det nemlig 6 særlige japanske botanicals, som virkelig sætter deres præg på ginnen, da de alle destilleres separat. Der indgår to slags te – Gyokuro og Sencha, som begge giver en grøn, herbal og let krydret, eksotisk fylde til ginnen. Det krydrede og aromatiske sansho-peber giver en fin styrke til ginnen mens kirsebærblomster og blade giver en mild, floral sødme til ginnen. Den største stjerne er dog citrusfrugten Yuzu, som giver en eksotisk og meget aromatisk og frisk syrlighed til ginnen.
Alle ingredienserne til ROKU GIN destilleres som nævnt separat og destilleriet har hele 4 forskellige kedler til rådighed. Det betyder at ikke kun temperaturen er individuelt tilpasset – kedel typen er det også- Som eksempel nævnes det, at sakurablomsterne vakuum-destilleres på en stålkedel mens Yuzuen destilleres på et kobber pot-still. Det hele er gennemtænkt ned til mindste detalje.
Og den smukke flaske er et godt eksempel på det. Den er for det første fantastisk smuk med sin eksklusive 6-kantede form. Og der er som nævnt virkelig kræset for detaljer med det håndlavede washi-pabir og den flotte kalligrafi. Det er meget autentisk og også meget stilrent og moderne i sit udtryk.
Produktionen af ROKU GIN finder sted på Suntory Destilleriet (Det hed tidligere Torii Shoten). Det er at af japans ældste spiritusdestillerier og det blev grundlagt i 1899 – med en vision om at få hele verden til at elske japansk alkohol. De lancerede deres første gin tilbage i 1936 – og de har derfor lang, lang erfaring med ginproduktion. Og med denne fantastiske flaske, har de endelig opfyldt grundlæggerens drøm – for den er nemlig populær hele verden rundt.
Bemærk at flasken indeholder 0,7 liter gin på 43% alkohol.
Roku Japanese Gin Smagsnoter:
Næsen har en fin og frisk sødme og fremstår meget elegant. Der er tydelige citrusnoter fra Yuzuen, hvilket giver en eksotisk lethed og friskhed til næsen. Herbale strejf af te og svage noter af ingefær og enebær giver en mild styrke. På tungen får vi en ret fyldig og let krydret krop med noter af enebær, koriander, kardemomme, angelikarod og ingefær. Der er dog også fine florale og sødmefulde noter samt en meget tydelig og aromatisk syrlighed fra Yuzuen. Teksturen er fin og lys. I den relativt komplekse og rige eftersmag er der stadig en fin krydret og varm fylde, men den er blevet mere asiatisk og eksotisk i sit udtryk. Særligt tenoterne medvirker til dette. De blosmtrede florale noter er kommet fint frem igennen og Yuzuen skinner stadig flot igennem.
Hvilken tonic skal jeg vælge til Roku Gin?
Der er rigtig mange muligheder med denne gin og vi synes bestemt, at du skal eksperimentere lidt. Vi vil dog gerne give to anbefalinger. Vi nyder nemlig at drikke den med enten Aqua Monaco Golden Tonic eller den almindelige Thomas Henry Tonic. Når det gælder garnish anbefaler vi enten noget syrligt eller frisk ingefær.